Thoughts behind Cat's Univers
Formål med Cats Univers
Ambitionen er at skrive bøger, der fænger den unge læser – virkelig fænger. Bøger der får dem til at sluge kapitlernes lydfiler, dele forståelserne med hinanden og blive klogere sammen. Bøger der er så stærke, at tweens har lyst til at følge med i hovedpersonen Cats oplevelser, griner med hende og græder med hende. Bøgerne kan være med til at skabe et et fællesskab for de unge læsere på tværs af Danmark og på tværs af landegrænser. De første bøger i serien beskriver en tweens verden, hvor der er træk fra både børne- og ungdomsverden og de sidste bøger har flere ungdomstræk. Den unge læser genkender noget af sig selv i personerne og genkender venner og familiemedlemmer. Historierne giver indblik i hverdagsscener og fremmede scener for at skabe en nuanceret forståelse af verden – både den indre og den ydre.
Internationalt fællesskab
Tweens har mere til fælles på tværs af landene end med deres egne bedsteforældre og derfor besøger Cat også forskellige lande i bøgerne.
Lev Vel foregår i hovedstaden Edinburgh i Skotland. Landet er valgt, fordi forfatteren har en særlig forkærlighed for skotter, kulturen og naturen.
Sød Tøs er planlagt til at foregå i Spanien.
Bøgerne Nat Cat og Vær Nær har endnu ikke fået fastlagt et land. Hvis du har inspiration til, hvor du synes, at Cats familie skal flytte hen, så skriv til forfatteren med forslag på [email protected].
Alle bøger indtales på dansk og løbende på engelsk.
Temaerne i Cats Univers
- Twens kan! Omfavn verden! Nyd livet!
- Tweens kan kæmpe
- Kunsten at sige nej til det dårlige selskab
- Refleksion over, hvordan rigtige venner er
- Næstekærlighed – hjælpe en ven i nød
- Tweens kan få voksne til at ændre adfærd
- Uddannelsesdrømme er vigtige
- Evne at leve i det ubekendte og aktivt håndtere de udfordringer, der kommer