Cats venner - du finder dem alle her
Nanna går i klasse med Cat og hendes forældre er netop blevet skilt. Nanna overlades en del til sig selv, fordi hendes mor er ved at realisere sig selv og gennemleve sin anden ungdom. Nanna jagter det familieliv, som Cat har, og som Nanna ikke selv har længere. Hun er misundelig på Cat, fordi Cat er køn og har en naturlig omgang med drengene. Det får Nanna til at hævde sig og bagtale hende for at få opmærksomhed. Nanna er forelsket i William, fordi hun kan mærke, at han er forelsket i Cat. Nanna forsøger at dominere og kontrollere Cat ved sms’er og dialog. Det er først, da Sissel kommer ind i Cats liv, at båndet til Nanna brydes og Nanna ikke længere har magt over Cat.
William går i klasse med Cat og er en fodboldtosse ligesom hende. Det er fodbolden, der har skabt venskabet mellem dem. De taler godt sammen og har brugt meget fritid sammen. William har været glad for Cat længe uden selv egentlig at forstå det. Det er på stranden sidste skoledag, da hun kommer op af vandet, at han forstår, hvor meget hun betyder for ham. William finder en hulsten på stranden den dag, som han sætter i en lædersnor. Det er symbolsk for ham, at han finder hulstenen den dag, hvor han får øjnene op for Cat på en anden måde. Det vil han rigtig gerne have fortalt hende den dag, hvor de ligger på trampolinen og han forærer hende den. Men han tør ikke at sige det. Han ville også gerne have haft et kys af hende, men nøjes med at kysse hende på kinden. William er i tvivl om Cats følelser for sig. Det lykkes ikke William at få et kys af Cat i bog 1 men det gør det i bog 2.
Sissel er et par år ældre end Cat og en rigtig storbypige, der har rejst meget sammen med sin far på forretningsrejser. Hendes forældre er skilt og hendes far rejser rundt i verden, mens hendes mor arbejder i Danmark som indretningsarkitekt. Sissel er upåvirket af, at forældrene er skilt. Der er faktisk ikke meget, der påvirker hende, fordi hun er utrolig selvstændig af sin alder. Sissel er kvik, rap i replikken og har et smittende humør. Der er ikke langt fra tanke til handling og hun er modig. Sissels svaghed er hendes astma, hvor medicinen hjælper hende til at leve et normalt liv. Men når hun får et anfald, er det vigtig, at hun får medicinen eller, at andre hjælper hende. Sissel er fra en privilegeret familie, hvor hun har adgang til mange lommepenge og som hun bruger flittigt sammen med sine jævnaldrende venner. Hun har bl.a. et hævekort til en konto, som hendes far jævnligt fylder. Sissel er glad for Cat, fordi Cat er helt anderledes end hende og dem, som hun normalt går sammen med. Cat er ikke optaget af mærkevarer og duperes ikke over de mærker, som Sissels tøj her. Det kan Sissel godt lide og hun føler sig derfor langt mere afslappet med Cat end med hendes andre venner. For det meste shopper Sissel med sine venner i Danmark eller går på café. Sammen med Cat, bruger Sissel energi på konkrete projekter: få kendskab til Edinburgh, indretningen af Cats værelse og eftersøgningen af Molly. Cat giver Sissel et nyt perspektiv i livet og Sissel får øje for, at der er andre måder at leve vel på. Sissel fylder meget i bog 1 og vender tilbage i bog 3, hvor Cat har brug for hjælp.